Denis McLaughlin og Pia Nygaard
Irsk pub stemning hvor alle synger med, men også intense øjeblikke, hvor de stærke historier griber en om hjertet.

Denis McLaughlin er et stort navn indenfor irsk folkemusik i Danmark. Han er fra Derry i Irland, og bosatte sig i det sønderjyske i 1980’erne. Han blev hurtigt en af de førende irske musikere her i landet og har været inspirator for flere generationer af danske folkemusikere. Denis synger med en meget stærk og flot vokal, både de stille ballader og de gode kendte pub-sange, som alle synger med på. Endvidere giver han også flere bud på egne sange, som ofte er præget af et glødende samfundsengagement. Med historier der fortæller om vilkårene fra hans ungdom i Nordirland. Han akkompagnerer sig selv med guitar, oktav mandola, banjo, bodhran og bones. Det er en intens musikalsk oplevelse med fyrige irske rytmer og medrivende sing-along sange. Denis Mc Laughlin er i selskab med folkemusik konservatorieuddannede Pia Nygaard på violin. Hun har spillet med Denis siden 2008. Pia kendte meget lidt til Irsk da hun startede, men er siden mødet med Denis blevet en skattet del af det irske folk-miljø i Danmark. Hun farver musikken i mange nuancer, med sine bløde sprøde klang både i stemmen og på violinen. Du kan også få Denis og Pia som trio, med den unge Sune Christiansen. Sune har i de sidste ti år dykket langt ned i de irske musikalske traditioner. Med hans store passion for musikken og op til flere ophold i Irland har han fundet sin egen rå sangstemme og lækre klangbillede, både på sang, banjo, tin-whistle og bodhran. Du får et helt uforglemmelig møde med disse musikere, hvor du kan synge med på de go’e gamle kendte og nyde de stille ballader fra den smukke grønne Ø. ENJOY THE CRAIC!! |
Priser:
Duo: 8.000 DKK + transport
Trio 10.000 DKK+ transport
Spilletid:
Efter aftale. (over 3 sæt stiger prisen)
Pia Nygaard